Eksplosionsskader (blast injuries)
v. overlæge Hans Gøtze, Hærens Kampskole, Oksbøl Juni 2001
Ved eksplosioner i luft udvikles en voldsom, kortvarig trykstigning (få
millisekunder), der breder sig i alle retninger med meget høj hastighed. En mere
langvarig (20-30 millisekunder) svag undertryksfase følger umiddelbart efter .
Trykbølgen afbøjes eller tilbagekastes fra faste overflader (vægge og lignende),
så både over- og undertryk kan blive forstærket og forlænget flere hundrede
millisekunder. Ved udbredelse i fri luft er den skadevoldende effekt kun af kort
rækkevidde. I vand eller i lukkede rum gør særlige forhold sig gældende.
Eksplosioner med tilskadekomne kan forekomme ved bl.a. tekniske uheld,
terrorhandlinger og militære aktiviteter. En eller flere, måske endda mange, kan
blive kvæstet samtidig.
Traditionelt inddeles den biologiske virkning af eksplosioner i:
- Primære skader, der er resultat af den rene trykvirkning.
- Sekundære virkninger fremkommer ved kontakt mellem en person og
sprængstykker og andre objekter (f.eks. glassplinter), der slynges af sted
ved eksplosionen. Effekten kan sammenlignes med skudlæsioner.
- Tertiære skader er resultat af, at personen kastes omkuld af
lufttrykket. Påvirkningen kan være så voldsom, at arme eller ben rives af
(traumatiske amputationer). Øvrige kvæstelser opstår ved legemets kontakt
med og opbremsning mod faste flader. Der er typisk tale om lukkede
kvæstelser af samme karakter som andre former for ulykker.
Eksplosionsskader kan være kombineret med virkninger af sammenstyrtende
bygninger, væltede køretøjer mm.
Kemiske processer, der indgår i selve eksplosionsudviklingen, frigør ofte
giftige dampe. Især i lukkede rum udgør dampene endnu en trussel mod helbredet.
I fri luft vil luftbevægelserne hurtigt få spredt giftstofferne.
Ved eksplosioner udvikles en kraftig varme, der kan give anledning til
overfladiske forbrændinger, hvis man står tæt på skadestedet. Sekundær
antændelse af andre materialer og indånding af varm luft udgør en stor risiko
for dybere termiske påvirkninger.
De mange muligheder for samtidige, synlige kvæstelser kan nemt bortlede
opmærksomheden fra en eventuel primær blæst læsion.
Hvilke skader kommer der på kroppen, primær blast injury
Virkningen af en trykbølge, der rammer et menneskelegeme kan bedst
sammenlignes med effekten af et slag. Især luftfyldte organer påvirkes.
Brystkassen
I brystkassens indre viser primære blast-læsioner sig som større eller mindre
blødninger i lungevævet. Ved voldsomme påvirkninger kan hele lungen være
medinddraget. Hvis læsionen er lokaliseret nær luftvejene kan større mængder
blod sive ud i luftrørets forgreninger til lungerne og luftrøret og herved give
anledning til dannelse af blodigt, skummende fråde. Blodudsivningen kan også
foregå til lungesækken (den dobbeltlagede og helt lukkede sæk, som omgiver hver
lunge og beklæder brystkassens inderside) med udvikling af blødning i
lungesækken. Ved akut ødelæggelse af væv på lungens overflade dannes ofte luft i
lungesækken evt. tilblandet med større eller mindre mængde blod.
Blødningerne i lungevævet udvikles straks (minutter) efter eksponeringen.
Overlever patienten det akutte forløb, normaliseres lungeforholdene på 10-14
dage. Mindre ardannelser udvikles på nogle måneder.
Læsionerne opstår typisk i lungeblærerne (de yderste dele af lungen), hvorved
barrieren mellem blod og luft brydes. Luft i større mængder får herved mulighed
for at trænge ind i blodbanen som små luftbobler. Med kredsløbet bringes
boblerne til diverse organer, hvor de fanges som luftbobler i de meget
tynde/fine blodkar. Der kan efterfølgende udvikles for lavt indhold af ilt og
vævsdød i disse. Hjernen og hjertet er på grund af den store blodgennemstrømning
særligt sårbare. Dødsfald i det tidlige forløb af primære blast-skader
tilskrives netop disse luftbobler i hjerne og hjertet.
En konkurrerende dødsårsag er undertiden, at det udsivende blod i lungerne
reducerer luftskifte i lungeblærerne med heraf følgende generelt for lavt
indhold af ilt.
Muligvis lægger udsivende blodvæske sig i de første timer som en tynd
belægning i de dybe luftveje, hvorved luftskiftet generes betydeligt.
Diffus størkning af blodet er også beskrevet i relation til primære
blast-skader.
På flere punkter ligner de beskrevne forandringer ADRS (Adult Respiratory
Distress Syndrome), som kan opstå som sluttilstand ved flere andre skadetyper.
I næse, svælg ses ved lavere tryk også overfladiske blødninger og ødelæggelse
af slimhinder. Beskadigelser af slimhindernes rensende funktion kan få betydning
i det senere sygdomsforløb.
Maven
Trykvirkningen på organerne i maven ses tydeligst i tarmene. Hyppigst er
forandringerne i den nedre del af tyndtarmen og den første del af tyktarmen.
Skaderne har form af blødninger i tarmvæggen og er mere eller mindre
gennemgående. Akut perforering kan forekommer, men opstår typisk senere (dage).
Blødninger i den nedre del af maven (bughulen) er beskrevet. Andre organer kan
være påvirkede.
Læsioner i maven er særligt hyppige ved eksplosioner under vand, hvor
personer er delvis neddykkede.
Øre
Hørelsen er med stor sandsynlighed påvirket af en eksplosion. Bristning af
trommehinder, beskadigelse af knoglerne i mellemøret og læsioner af det indre
øre er forventeligt. De nøjagtige opholdsbetingelser i eksponeringsøjeblikket og
eventuelle tidligere øre-høre lidelser har betydning for skadens omfang. Der er
talrige eksempler på personer, der har været tæt på eksplosioner og med svære
kvæstelser herfra, som ikke har fået sprængt trommehinder. En ødelagt
trommehinde er ikke ensbetydende med døvhed. Høretab kan være forbigående.
Symptomer
Dyreforsøg viser, at vejrtrækningen standser i 30- l20 sek. efter
eksponeringen og hjertet slår langsommere. Vejrtrækningen øges herefter med øget
antal vejrtrækninger pr. minut hvilket kan medføre for lavt indhold af ilt i
blodet. (også trods ilttilskud). Ophostning af blod, åndenød og brystsmerter er
andre gener. Symptomerne fra maven er uspecifikke.
Der kan være bevidsthedsændringer og smerter i hjertet, som kan være tegn på
luftbobler.
Undersøgelser
Stetoskopi, gastal, pulsoxirnetri, røntgen, CAT, ultralyd (forskellige
undersøgelser) viser varierende grader af lunge- og kredsløbspåvirkninger.
Luftbobler kan undertiden iagttages i øjets nethindes blodkar og ved hud og
tungeforandringer. Symptomer fra maven undersøges efter vanlige retningslinier.
Førstehjælp til den eksplosionsramte person
Det er af største vigtighed, at den eksplosionsramte bæres fra skadestedet og
holdes i ro. Enhver fysisk belastning øger faren for et fatalt forløb.
Smertebehandling bør initieres hurtigt. Ilt bør tilbydes tidligt og luftvejene
sikres. Indledende bør den syge lejres på den syge side for at holde blodets
tryk højere end lufttrykket i lungeblærerne som forebyggelse af dannelse af
luftbobler.
Mekanisk ventilation med ilttilskud skal udføres med største forsigtighed.
Der er stor risiko for at producere myriader af nye luftbobler. Ved tegn på
luftbobler er overtryksbehandling i tryktank det optimale, men kun mulig i
begrænset omfang. Hurtig anlæggelse af et dræn/rør i lungesækken ved udvikling
af luft i lungesækken mm.
Behandling af andre skader
Lavt blodtryk kan skyldes dårlig funktion af hjertet og/eller blodtab fra
diverse kilder. Erstatning af blodtab må ikke føre til overhydrering på grund af
de sårbare lunger. Lavt blodtryk og udbredte skader på lungeblærerne øger faren
for luftbobler. Hjerterytmeforstyrrelser behandles efter vanlige retningslinier.
Overvågning af maven med henblik på evt. operation.
Universel narkose/bedøvelse tåles dårligt. Lokal eller regional bedøvelse bør
foretrækkes i de første døgn.
Trommehindebristning bør behandles konservativt, idet de fleste heler
spontant. Øvrige øreskader kan behandles senere.